Flis

Skov og Have Fyn køber flis til de flisfyrede værker, som benytter det til varme- og el-produktion, til faste gode priser. Vi tilbyder desuden certificering og oparbejdning af flisen fra fældning, udkørsel, flishugning og salg. Alle ydelser udføres af dygtige entreprenører.

Sådan køber vi flis

Vi har et simpelt og overskueligt forløb på 5 trin, når vi køber flis.

  1. Vi udfører en gratis besigtigelse af entreprisen/flisen
  2. Vi giver et tilbud/overslag på stedet efterfulgt af en skriftlig aftale
  3. Vi aftaler en tidshorisont og det praktiske for oparbejdning og salg af flisen
  4. Vi sørger for certificeringen
  5. Vi sørger for en gennemskuelig afregning, så der ikke opstår misforståeligheder
Læs mere om de enkelte trin herunder.

Vi udfører en gratis besigtigelse af entreprisen/flisen

Her vurderes selve entreprisen, herunder hvilken maskinløsning der vil være relevant for opgaven. Der er mange penge i at benytte den mest relevante maskinløsning til opgaven. Hvilke maskiner der kan benyttes hænger sammen med, om det drejer sig om en afdrift, tynding eller oprydnings- og renoverings-opgaver. Vejret og arealet/skovens beskaffenhed er meget afgørende for dette valg.

Vi giver et tilbud/overslag på stedet efterfulgt af en skriftlig aftale

For at forventningsafstemme opgavens omfang, tidshorisont, maskinløsning og måske især prisen, giver vi bedste estimat når vi er ved opgaven. Er der enighed om aftalens indhold, sender vi umiddelbart herefter en skriftlig aftale.

Vi aftaler en tidshorisont og det praktiske for oparbejdning og salg af flisen

Da oparbejdning af flisen ofte udføres i perioden april til oktober, hvor vejret er bedst og for at få bedst mulig tørring og at flisen først bruges i perioden oktober til maj, er det vigtigt at få aftalt et forløb for håndteringen. Dette bevirker, at der vil være en periode fra oparbejdning til salg af flisen, hvor flisen ligger og venter.

Vi sørger for certificeringen

Certificering af flisen, er afgørende for at kunne handle med flis til de flisfyrede værker. Vi er godkendt til at varetage certificering af flis og kan dermed tilbyde at forhandle flis til de flisfyrede værker. Certificeringen har flere formål. Dels skal den sikre, at man kender oprindelsen fra skov til varmeværk. Dels skal den sikre, at flisen bliver forarbejdet under trykke forhold, således at der ikke sker skader på de arealer der arbejdes på. Og sluttelig skal flisen deles op i Biomassekategorier, for at sikre hvor flisen bliver tilvejebragt. Alt dette er en del af vores opgave med at oparbejde og sælge flisen.

Vi sørger for en gennemskuelig afregning, så der ikke opstår misforståeligheder

Når flisen afregnes, kan kunden selv bestemme om den skal afregnes i Gj, Rm eller ton alt efter hvad der gør kunden mest tryk. Mod forlangende kan specificeret afregning fremsendes.

Prissætning af flis

Flis er ikke bare flis. Oparbejdningen er en meget vigtig brik i at få optimal økonomi ud af en given enterprise. Ved besigtigelsen vil jeg gennemgå oparbejdningsprocessen for at optimere både forløbet og økonomien. Afregning af flisen beregnes på baggrund af vægten og vandindholdet af flisen. Hvert læs flis vejes og der tages en vandprøve. Hvert læs flis har dens egen ID, med tidspunkt for indvejning, vejenummer og chauffør, således at hvert læs kan følges helt præcist. Dette grundlag kan tilbydes medsendt ved afregning af flisen. Flisen kan komme fra mange forskellige formål. F.eks. foryngelse af levende hegn, rydninger af byggegrunde samt tyndinger og afdrifter i skov. Al flis der skal benyttes i kraftvarmefyrede værker skal være certificeret. Certificeringen indebærer at flisens vej fra ejer til værk og afstanden er kendt og veldefineret. Det areal hvor flisen tilvejebringes screenes for risici i forhold til fredede områder. Dette kan være fredede diger, gravhøje, §3 områder og meget mere. Sluttelig skal flisen deles op i biomassekategorier. Dette for anskueliggøre hvor flisen kommer fra. F.eks skov, kommunalt træaffald eller biomasse fra landbrug. Alle disse registreringer skal medsendes til de enkelte flisfyrede værker, som sikkerhed for at flisen ikke er ulovligt tilvejebragt. Screeningen af flisen har i en del år kun været aktuel i fredsskove, men er nu også en del ”af det åbne land”. Forynges et læhegn eller en remisse, skal begge nu også screenes. Bæredygtigheden skal også sikres på disse arealer. Det er stadig tilladt, at forynge disse arealer under hensyntagen til bæredygtigenden. Det skal dog sikres, at de skyder eller bliver tilplantet igen, for at sikre at det tilplantede areal ikke minimeres. Grundet de mange flisfyrede varmeværker, mangel på energi og desværre den verserende krig i Ukraine, er prisen på flis i øjeblikket ganske høj. Faktisk den højeste nogensinde, siden flisen er blevet benyttet til varme.

Har du flis til salg?

Vi tager gerne en uforpligtende snak om dit projekt. Udfyld formularen herunder og vi tager kontakt til dig.